Koncertpakker 19/20-20/21 (Concert options 19/20-20/21)

Trio AmeriseNews

Går du og overvejer at booke Trio Amerise til en koncert i sæson 19/20-20/21? Vi har sammensat følgende fire koncertpakker, tre meget forskellige og varierede programmer med Trioen samt en enkelt mulighed for en samarbejdskoncert mellem Trio Amerise og den argentinske folkemusiktrio Folkeando. Har du andre ønsker kan vi altid drøfte andre muligheder. Send os en mail på mail@trioamerise.com og hør nærmere.

____________________

Koncertpakke 1:

“Rundt om Amerika”

Denne koncert tager lytteren på rundtur til både USA, Canada og Mellemamerika, med varierende værker og klange. Til denne koncertpakke er der stor klanglig variation, idet instrumenterne også høres i duo-versioner med hinanden.

Valerie Coleman (1970): Rubispheres

R. Muczynski (1929-2010): Duo for fløjte og klarinet Op. 24, Op. 34

– pause –

H. Villa-Lobos (1887-1959): Bachianas Brasileiras nr. 6 for fløjte og fagot

Bill Douglas (1944): Trio for fløjte, klarinet og fagot

  1. Allegro cantando
  2. The secret rose
  3. Capriccio

____________________

Koncertpakke 2:

“Franske finurligheder”

Frankrig spiller en stor rolle i træblæsermusikkens verden, og primært i 1900-tallet bliver der skrevet talrige værker for ikke bare instrumenterne hver især, men de franske komponister kaster sig også over træblæserkammermusikken som aldrig før. Programmet byder på en skøn blanding af franske værker for blæsere, primært fra 1900-tallets impressionistiske komponister.

Francois Devienne (1759-1803): Trio in D minor, Op. 61, No. 6
I. Allegro espressivo
II. Presto non troppo

Jean Francaix (1912-1997): Sept Impromptus for fløjte og fagot (1977)

Francis Poulenc (1899-1963): Sonate for klarinet og fagot (1922)

Charles Koechlin (1867-1950): Trio Opus 92 (1924)
I. Lent
II. Moderato sans lenteur
III. Finale. Allegro con moto

Jacques Ibert (1890-1962): Cinq Pièces en trio (1937)
Allegro vivo
Andantino
Allegro assai
Andante
Allegro quasi marziale

____________________

Koncertpakke 3:

“Nordens Klange”

Trio Amerise er en skandinavisk træblæsertrio, og det ligger medlemmerne meget på sinde at få lagt vægt på det skandinaviske/nordiske repertoire. Trioen har derfor også arbejdet på at udvide repertoiret med nye kompositioner, i samarbejde med unge og lovende skandinaviske komponister. I dette program findes der resultatet af to af disse samarbejder, et værk af islandske Hafdís Bjarnadóttir fra 2014 og et værk af danske Signe Lykke fra 2016. Programmet byder desuden på værker af finske Sibelius, norske Grieg og svenske Svea Welander.

Svea Welander (1898-1985): Preludium for tre blæsere i tre satser (1966)

Niels W. Gade (1817-1890): Fra Nordiske tonebilleder Op. 4 (1842) (arrangeret for træblæsertrio)

  1. Allegretto quasi andantino

Signe Lykke (f. 1984): I REMEMBER 4 water sketches for woodwind trio (2016)
Skrevet til Trio Amerise 
I. Snow
II. Fog
III. Bubbles
IV. Rain

– pause –

Jean Sibelius (1865-1957): Suite in A major (1889) (arrangeret for træblæsertrio)
I. Prelude
II. Andante con moto
III. Menuetto
IV. Gigue

Hafdís Bjarnadóttir (f. 1977): HIKK! (2014)

Flemming Friis (f. 1961): November (1992)
I. Alle helgens dag
II. Dødedansen
III. – men englene!
IV. Meditation over “Dend klare Sool gaar ned”

____________________

Koncertpakke 4:

“Argentinske folketoner”

Koncerten Argentinske Folketoner er et samarbejde mellem det argentinske folkemusikensemble Folkeando og den klassiske træblæsertrio Trio Amerise. Samarbejdet byder på argentinsk folkemusik i en ny form, da den oprindelige argentinske musikkultur, med duften af Andesbjergene, beriges med de skandinaviske klange af Trio Amerises klassiske instrumenter. Rytmer som Chacarera, Zamba, Huayno og Cueca klæder sig med nye farver og nuancer uden at miste sin identitet. Et nyt eksperiment, som kan være begyndelsen på en rejse til nye musikalske mål, hvor det vigtigste og mest spændende er selve rejsen.

En lille smagsprøve på hvad samarbejdet mellem disse to ensembler kan byde på:

https://youtu.be/_H29agoTXy8